Referencer

En stor tak til de af mine elever og klienter, der har haft lyst til at sige et par ord.

MASSAGE “Det er trygt og roligt at træde ind ad døren til Anne Marie. Jeg følte mig fra start af i trykke hænder, afslappet og klar. Det var lang tid siden jeg sidst havde fået massage, men jeg følte mig mødt i mine ønsker og mødt som menneske. Jeg kan trygt anbefale en behandling hos Anne Marie.” – Brian, 34 år

YOGA “Jeg har prøvet mange yogaskoler gennem årene, og for mig handler det meget om kemi. Anne Maries yoga timer er præget af nærvær, ro og humor. En fantastisk kombination, der gør hele forskellen for mig. Jeg går altid derfra med ro i sindet og en følelse af at være blevet ‘genstartet’. Yoga er også hårdt. Men lige præcis med Anne Maries yoga timer har jeg haft lidt lettere ved at tage mig sammen til at komme tilbage til undervisningen igen og igen.” – Louise Sand, 42 år

YOGA “Yoga havde aldrig fanget mig, men på Anne Maries hold var det noget andet. Anne Marie har en særlig evne til at mærke hvad man og holdet har brug for netop den dag og jeg er ofte gået fra undervisningen med fornyet energi. Derudover er Anne Marie en uhøjtidelig og åben person, som gør at der er en god og afslappet stemning på hendes hold.” – Britt

MASSAGE “Det er en gave at blive behandlet af Anne Marie fra man træder ind ad døren til endt session. Hun lytter til ens behov og hvor man har brug for særlig behandling. Jeg har haft mange spændinger i nakke og skulder, men efter hver behandling hos Anne Marie føler jeg lethed og velvære i krop og sjæl. Herudover elsker jeg røgelse og Anne Marie sørger altid for, at der dufter lidt ekstra ved mine besøg. Anne Marie har mine varmeste anbefalinger hvis du ønsker en god og personlig massage. Hun ser dig som det hele menneske og vil give den behandling, der lige præcis passer til dig.” – Lisa, 41 år

YOGA “Anne Marie er en sød og behagelig yogalærer og hun er fleksibel i forhold til om der på den pågældende dag er stemning for hatha, flow eller yin yoga. Det er ekstra bonus, at hun også er massør, da hun til tider inkorporerer det i øvelserne, så vi får slappet helt af. Jeg går altid glad fra yoga og er helt afslappet i både sind og krop.” – Monica, 27 år

MASSAGE “Jeg bookede en tid hos Anne Marie, fordi jeg gik rundt med nogle spændinger i nakken. Jeg havde derfor forventet, at det ville gøre ondt at få dem masseret væk, men der tog jeg fejl. Anne Marie var rigtig god med sine hænder og min nakke havde det meget bedre bagefter. Udover det, var der en behagelig og afslappet stemning med god baggrundsmusik” – Henning Nielsen, 47 år

YOGA “Jeg har gået til yoga hos Anne Marie i næsten et år, og jeg elsker det. Anne Marie leverer varieret yoga og dermed altid en ny spændende oplevelse, og man forlader stedet med fornyet energi, ro i sindet, styrket og afslappet krop. Anne Marie formår at skabe en god og positiv atmosfære med plads til all. Kan varmt anbefales” – Aida

MASSAGE “Den første massage jeg har fået var hos Anne Marie, og jeg blev meget positivt overrasket! Først og fremmest blev jeg mødt af et smilende og rart menneske, i hvis selskab jeg følte mig helt tryg. Ydermere var selve massagen meget skøn og vækkede nydelse i hele min krop, sådan at jeg helt fik lyst til at tage en omgang mere, og det kommer jeg med glæde til at gøre fremover. I det hele en dejlig oplevelse med professionel massage og en skøn person” – Freja Dalum, 17 år

MASSAGE “Når man skal have en massage hos Anne Marie, bliver man mødt med en rolighed og venlighed, der får én helt ned i gear, allerede før man har lagt sig på briksen. Anne Marie er god til at komme godt rundt over hele kroppen, og arbejder med en varme og blidhed, der får både krop og sjæl ned i en meditativ tilstand. Jeg kan klart anbefale alle, at give sig selv denne behagelige pause fra hverdagens stress og jag” – Kristine Hanskov, 31 år

MASSAGE/DRØMME “Anne Marie har af flere omgange og i forskellige perioder støttet min personlige udvikling og proces. Både med at komme mere i dybden med at afkode og fortolke mine drømme, så jeg i mit vågne liv, kan være mere bevidst og have fokus på det, som bevæger sig i mit ubevidste. En kæmpe hjælp! Det er klart for mig nu, hvor kraftfuldt det er, at bruge hvor natlige ‘liv’ til at arbejde med vor vågne liv. Der er så ubeskriveligt meget at hente i dette univers. Jeg arbejder også meget med at komme ned i min krop, og lytte… og at befinde mig mindre i mit head-space. Mine mange massage stunder i Anne Marie’s kyndige hænder, har gjort dette muligt. Når jeg disconnecter fra min krop, ved jeg altid, hvor jeg skal henvende mig, og det virker altid. Hun har gode faste hænder, fyldt med omsorg og kærlighed. Hele Anne Marie’s væsen er beroligende ‘medicin’, og dette betaler du ikke ekstra for. Jeg har kun rosende ord, at give Anne Marie med på vejen” – Charlotte Clausen, 50 år

YOGA “Anne Marie’s yogatimer er balsam for både sjæl og legeme og det virker også mellem timerne. Jeg tager dagligt en øvelse, et stræk eller trækker vejret på en af de måder vi gør i timerne. Jeg bliver glad og får rolig energi af timerne” – Kirsten, 65 år

Skov2